Henrik Jørgensen

Partner

Henrik Jørgensen har arbejdet med forretningsudvikling i mere end 20 år. Han skaber resultater gennem nye tiltag og ved at være god til at matche rette mand med rette opgave. Han har i 10 år arbejdet som konsulent inden for byggebranchen og for producenter af døre, vinduer og møbler. Henrik har også drevet forandringsledelse i statsligt regi. Tillid er nøgleordet for Henrik, og at skabe tillid til den forandring, der skal ske i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, er afgørende.

”Jeg er god til at skabe den tillid der skal til for at skabe et godt rekrutteringsforløb. Kandidaterne og kunden skal være tryg ved, at vi arbejder mod det samme mål, et godt match der opfylder forventningerne for både kunden og kandidaten”.

Besøg Henrik på LinkedIn

UDDANNELSE

Henrik har en diplomuddannelse i ledelse fra University College Syd med fokus på forandringsledelse i afgangsopgaven. Han er uddannet og certificeret i PRINCE2 på IBC i Kolding. I 2009 blev Henrik uddannet NLP Master Practitioner hos Mindstep i Ålborg.

Han er desuden certificeret i testværktøj fra Master Management (MPA).

SPROGFÆRDIGHEDER

Behersker engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau.

ERHVERVSERFARING

Henrik har gennem mange år arbejdet med rekruttering til byggebranchen og til producenter af døre, vinduer og møbler.

Han har arbejdet med erhvervsuddannelser på Rybners uddannelser og Syddansk Erhvervsskole, hvor han har været tilknyttet som konsulent på byggeuddannelserne og snedkeruddannelserne.

Siden 2018 har han arbejdet med forandringsledelse som afdelingsleder på Rybners uddannelser. Henrik har på målrettet vis flyttet Restaurant- & Kokkeskolen fra en konventionel afdeling til en afdeling med fokus på bæredygtighed og økologi. Med økologisk bronzemærke, Bylandbrug og Bigård. Alt sammen fast integreret i undervisningen på alle niveauer.

Henrik arbejder analytisk og målbevidst. Hans kernekompetence er at skabe tillid til den forandring, der skal ske i forbindelse med udvikling af virksomheden, lige fra en mindre forandring i forbindelse med nyansættelse til den store strategiske forandring, der skal forandre en afdeling eller hele virksomheden.