afdelingsleder-til-anlaeg-hos-torben-clausen-a-s

AFDELINGSLEDER TIL ANLÆG HOS TORBEN CLAUSEN A/S


BAGGRUND
Torben Clausen A/S har gennem mange år haft en sund vækst og udviklet virksomheden inden for sine fire kerneområder: transport, anlægsarbejde, affald og nedrivning. For at fortsætte denne positive udvikling, søger vi en afdelingsleder til vores anlægsafdeling, som gennem synlig og engageret ledelse kan sikre retning og stabilitet for teamet.

OM STILLINGEN
Som afdelingsleder i anlæg ved Torben Clausen A/S, får du det overordnede ansvar for afdelingens drift, medarbejdere og projekter. Du vil lede et team bestående af 2 projektansvarlige og cirka 20 medarbejdere i marken. Dit lederskab vil være kendetegnet ved nærvær og synlighed, du er den, der skaber tryghed og sætter retningen for afdelingen.

Du vil arbejde tæt sammen med dit team for at sikre, at alle projekter leveres som aftalt. Samtidig vil du have fokus på kvalitet, sikkerhed, og et godt arbejdsmiljø. Du spiller en central rolle i udviklingen af dine medarbejdere gennem sparring og dialog. Som afdelingsleder vil du også bidrage til samarbejdet mellem de 4 forretningsben i virksomheden.

VI TILBYDER

  • En lønpakke efter kvalifikationer, inkl. firmabil, sundhedsforsikring og andre personalegoder.
  • En plads i ledergruppen med rig mulighed for sparring og samarbejde.
  • Frihed til at planlægge din egen arbejdsdag.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, holdånd og gensidig tillid.
  • Mulighed for at præge afdelingens udvikling og styrke dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer.
  • En flad organisationsstruktur og mange sociale arrangementer, der styrker fællesskabet.

VORES FORVENTNINGER TIL DIG
Som afdelingsleder forventes du at sikre, at anlægsafdelingen leverer projekter af høj kvalitet, som overholder både deadlines og budgetter. Det indebærer, at du bidrager til effektiv koordinering af ressourcer og skaber overblik over afdelingens mange opgaver. Gennem din ledelsesstil motiverer og engagerer du medarbejderne, så de føler sig set og værdsat. Du går forrest med den adfærd der skal til skabe de forandringer afdelingen står overfor.

Du vil med fokus på processer og risikovurdering sikre, at projekterne udføres i overensstemmelse med gældende krav til sikkerhed, miljø og kvalitet. Deltagelse i bygge- og sikkerhedsmøder samt tæt dialog med kunder og samarbejdspartnere er en central del af jobbet. Dit forretningsfokus er tydeligt i din evne til at skabe værdi gennem både mersalg og stærke relationer til kunder og leverandører.

DIN PROFIL

  • En håndværksmæssig baggrund og erfaring med ledelse inden for anlægsarbejde.
  • Stærke lederegenskaber, der skaber tryghed og motivation hos medarbejderne.
  • Erfaring med projektstyring og en evne til at optimere økonomiske processer.
  • Kendskab til AB18 og erfaring med entrepriseformer.
  • God indsigt i arbejdsmiljøregler og kvalitetssikringsprocedurer.
  • En struktureret og proaktiv arbejdsstil med evnen til at arbejde selvstændigt.
  • Erfaring med IT-værktøjer, herunder Microsoft Office.
  • Kørekort til kategori B er et krav.

 ANSØGNING
Upload din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Vi holder løbende samtaler og tager annoncen ned, når stillingen er besat. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-partner Frederik Agergaard på telefon 22 819 050.