assistent-til-transportafdelingen

ASSISTENT TIL TRANSPORTAFDELINGEN


BAGGRUND
Torben Clausen A/S har gennem flere år haft en sund vækst og udviklet virksomheden på deres 4 fokusområder: transport (herunder affaldshåndtering), anlægsarbejde, jordhotel og nedrivning. Transportafdelingen er bindeled mellem alle forretningsben, og der er brug for en assistent til at bidrage til den fortsatte positive udvikling.

OM STILLINGEN
Du får en alsidig hverdag, hvor I i transportafdelingen håndterer både planlagte og uforudsigelige udfordringer. Teamet består af kørselslederen, en disponent og dig selv. Din opgave bliver de daglige administrative opgaver, heriblandt fakturering og indberetning til myndigheder og brancheforeninger. Derudover kommer kommunikation med chauffører, kunder og leverandører. Der vil også være behov for, at du kan hjælpe med disponeringsopgaver i spidsbelastning. I en verden af løsningsorienterede handlekraftige mennesker, er du den, der binder en sløjfe om opgaverne.

Grundet afdelingens strategiske position i virksomheden, vil du også have en del koordinering og opgaver med de andre afdelinger i virksomheden.

VORES FORVENTNINGER TIL DIG
Du trives i en hverdag med skiftende arbejdsopgaver og et dynamisk arbejdsmiljø. Du er typen, der tager naturligt ansvar og forstår vigtigheden i at følge opgaver til dørs. Du kan kommunikere med alle i et sprog, der er til at forstå. Du har gåpåmod, men erfaring nok til ikke at hoppe med på hvad som helst. Du evner at bevare roen, også når det går stærkt og vil hellere tage den rigtige beslutning frem for den hurtige. Du er en teamplayer – Torben Clausen A/S er et team, og de lykkes i fællesskab.

DIN PROFIL

  • Du har erfaring fra enten administration eller bogholderi.
  • Uddannelse er ikke afgørende. Det er din passion, der driver værket.
  • Du trives i et miljø med hurtige beslutninger og mange kontakter.
  • Er detaljeorienteret og sætter stolthed i dit arbejde.
  • Du er en teamplayer der formår ”at spille dine kollegaer gode”.
  • Du trives i et miljø med skiftende arbejdsopgaver.

VI TILBYDER
Du får lønpakke efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og andre relevante personalegoder. Der medfølger frihed til at planlægge din hverdag og prioritere dine opgaver. Vi forestiller os, at der er arbejde nok til 37 timer, men er åben over for ønske om en deltidsstilling.

Du får en arbejdsplads, hvor der lægges stor vægt på medarbejdertrivsel, holdånd og tillid. Derfor vil du opleve en del firmaarrangementer og en flad virksomhedsstruktur med et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

ANSØGNING
Upload din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Vi holder løbende samtaler og tager annoncen ned, når stillingen er besat.

Core Competence håndterer rekrutteringen, og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-partner Frederik Agergaard på 22 819 050.

Om Torben Clausen A/S

Virksomheden Torben Clausen A/S ligger ved Haderslev og er stiftet 1952 af Peter Clausen. De første år hed specialerne kvashugning og træfældning, men i 1960’erne voksede maskinparken, og der kom mere fokus på entreprenøropgaverne.

I 1985 overtog Torben Clausen A/S virksomheden fra sin far. Maskingården blev til A/S, og nye specialer som containerservice og transport kom til. Siden udvidede man med både genbrugsplads, sorteringshal og jordhotel.

I 2008 tog man hul på det næste generations- og gearskifte. Virksomhedens nuværende leder, Helge Godtfeldt, satte sig i direktørstolen og blev kompagnon og medejer. I 2018 overtog han alle aktiviteter i Torben Clausen A/S. Dermed var generationsskiftet helt i mål.

Med Helge alene bag rattet accelererede virksomheden yderligere. Nye afdelinger kom til. Virksomheden blev opskaleret og gjort klar til større og mere komplekse opgaver. På få år vækstede man fra 27 ansatte til ca. 90 faste medarbejdere samt 25-30 indlejede fagfolk.

I dag er Torben Clausen A/S A/S en velkonsolideret virksomhed, der spiller en vigtig rolle i lokalområdet. Kernekompetencerne er nedbrydning, anlæg, affald, transport og jordhotel, og de er travlt beskæftiget med opgaver i hele landet.