CORE COMPETENCE SØGER FABRIKSDIREKTØR FOR ALLER AQUA A/S
Aller Aqua Group producerer kvalitetsfoder til akvakultur, der er verdens hurtigst voksende fødevaresektor. Med et strategisk fokus på at bidrage til opfyldelsen af dele af FN’s 17 verdensmål, producerer firmaet kvalitetsfoder på 7 fabrikker, fordelt på 3 kontinenter. Aller Aqua har de seneste år øget aktiviteterne betydeligt og har i den sammenhæng vundet en række erhvervspriser. Til en helt central rolle som bidrager til videreudvikling af den danske fabrik, søger vi nu en fabriksdirektør. Fabrikken i Danmark og fabrikkerne i hhv. Tyskland, Polen og Serbien leverer til markederne i Europa og Afrika.
Du kan læse mere om Aller Aqua på her.
STILLINGEN
Som fabriksdirektør hos Aller Aqua er dit primære mål at bidrage til, at produktionen i Danmark afvikles i rette kvalitet og til tiden så effektivt som muligt. Du refererer til CEO’en og har tæt samspil med salgsorganisationen, indkøb og økonomi og IT. I Danmark planlægges opførelse af en ny produktionslinje, hvor du bliver en del af styregruppen. I rollen ligger ligeledes en koordinerende indsats i relation til de øvrige europæiske produktionsfaciliteter som er i Tyskland, Polen og Serbien.
Du er ansvarlig for planlægningen, udviklingen og det at skabe struktur, overblik og håndtere de opgaver og den opfølgning, der kræves for at skabe fremdrift. Der er brug for en fabriksleder der er tæt på produktionen og medarbejderne, og samtidigt kan løfte blikket og se helheden og mere taktiske og strategiske tiltag, der bør initieres.
Som chef for det danske site får du det fulde ansvar for planlægning, tilrettelæggelse, fremstilling og kvalitetssikring af produktionen og for at drive fabrikken i forhold til den overordnede strategi. Hurtig og korrekt produktion og levering er afgørende.
Din hovedopgave bliver at videreudvikle fabrikken og inden for drift, lager, logistik og kvalitet, medarbejderne og mellemlederne. Det kræver godt overblik, gode analyser, styr på data og dokumentation, godt lederskab samt vilje og evne til i et godt og åbent samarbejde med ledere og medarbejdere i organisationen. Vi ønsker en leder, der med baggrund i fakta, og dybdegående kendskab til processer og data, sætter de rette tiltag i gang, og gennem de daglige beslutninger gør en forskel.
Du er budgetansvarlig for fabrikken, og vedligehold af bygningsmassen/matriklen både ude og inde vil også være en en del af dit ansvar.
DEN IDEELLE KANDIDAT
Vi er åbne overfor din branchemæssige baggrund, dog er det et krav, at du har arbejdet med procesindustri og har erfaringer herfra. Relevant uddannelse som f.eks. produktionsingeniør, maskinmester, maskintekniker eller tilsvarende. Du kan også have en erfaringsbase som gør, at du har tilegnet dig kompetencerne på en anden måde end ovenstående uddannelser gør det. Solid ledelseserfaring fra en tilsvarende type af virksomhed, hvor effektivitet, omstillingsparathed og konstant optimering i alle led er i fokus. Du er en leder, der forstår mekanismerne ned i detaljen, der udvikler dine referencer og dine omgivelser samtidigt med, at du er tydelig når det er nødvendigt. Du er synlig både i fabrikken og på kontoret og du sætter en tydelig retning begge steder for at sikre at teamet hele tiden udvikler veje til at øge effektiviteten.
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale. Du har erfaring med LEAN og kan arbejde med dette så organisationen kan omsætte tiltagene til forbedringer. Du er analytisk, har gode kompetencer i ERP og Officepakken og er en dreven bruger af Excel. I det hele taget ser du digitalisering som et nyttigt værktøj og naturlig del af en moderne produktion. Som person er det især vigtigt, at du kan kende dig selv i nedenstående:
Du har en naturlig gennemslagskraft både på fabriksgulvet og på andre niveauer. Du er analytisk, har godt overblik og er god til at prioritere. Du har sans for at uddelegere når tid og kompetence er til det, og du evner ligeledes at gå helt i detaljen når det kræves.
Du er præcis, selvdrevet og handlekraftig, samtidigt med, at andre ser samarbejdet med dig som en god oplevelse. Åben og udadvendt og god til at få folk med dig via synlig, kommunikerende og inkluderende ledelse.
Du sætter en ære i at levere et godt produkt og ser muligheder og løsninger når det kræves. Du har bopæl i fornuftig køreafstand til Aller ved Christiansfeld.
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du kan være med til at præge udviklingen. Søg gerne via nedenstående link eller ret spørgsmål fortroligt til Core Competence, Per Stabel på ps@corecompetence.dk eller på telefon 22 708 124.