direktionsassistent

DIREKTIONSASSISTENT

– til førende global virksomhed

Aller Aqua producerer foder til akvakultur, der er verdens hurtigst voksende fødevaresektor. Med strategisk fokus på at bidrage til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål, producerer Aller Aqua kvalitetsfoder på 7 fabrikker, der fordeler sig på 3 kontinenter. Aller Aqua har de seneste fem år øget deres aktiviteter betydeligt og har vundet en række fornemme erhvervspriser. Vi søger en kompetent direktionsassistent til koncernhovedkontoret i Aller.

STILLINGEN

Det primære mål med stillingen er at bistå direktionen i Aller Aqua Group i at opfylde den fastlagte strategi. Som direktionsassistent skaber du struktur, overblik og tager de opgaver og den opfølgning, der kræves for at skabe fremdrift. De primære ansvarsområder bliver at varetage:

  • Kalenderstyring og mødeplanlægning.
  • Udarbejdelse af dagsordner og mødereferater samt opfølgning herpå.
  • Mødestrukturer.
  • Assistance til og sparringspartner for direktionen.
  • Mailadministration.
  • Nogle HR-opgaver samt arrangementer for personalet, firmafest, jobbeskrivelser.
  • Introduktionsplaner.
  • Kommunikation på engelsk og dansk, skriftligt og mundtligt.
  • Koordinering af projekter, nuværende investeringer eller kommende.
  • Præsentationer ved besøg.
  • Persondataforordning.
  • Rejsebestilling.
  • Vedligeholdelse af personalehåndbog.
  • Administrative forhold i forbindelse med ansættelser, kontrakter m.m..
  • Styring af specielle sponsorarbejder, Bylling Foundation m.m..

DEN IDEELLE KANDIDAT

Du har en uddannelsesmæssig baggrund på bachelor eller merkantilt niveau og kommer fra en tilsvarende stilling. Du lykkes godt med opgaverne, og det er en fordel, hvis du kommer fra en international og gerne privatejet virksomhed. Du er vant til at agere tæt på ejerne og direktionen og motiveres af at være med i mange af de overordnede strategiske opgaver samt at være omdrejningspunkt for at opgaverne udføres.

Du er præcis i din opgaveløsning, har engagement og initiativ, og er imødekommende og serviceminded. Med en naturlig gennemslagskraft og gode kommunikative evner, både skriftligt og verbalt, begår du dig godt på alle niveauer. Du taler lige godt med alle mennesker og brænder for at yde en god indsats inden for dit fagområde.

Du har en struktureret tilgang til opgaverne, så du overholder deadlines og arbejder proaktivt med at følge op på dine og direktionens sager. Du har en løsningsorienteret tilgang til udfordringer og holder fokus på opgaven. Du er skriftlig og mundtlig stærkt kommunikerende på dansk og engelsk og taler du flere sprog, eksempelvis tysk, er det en klar fordel, idet Aller Aqua agerer globalt.

Hvis du kan se dig selv, med de muligheder der er i et job, hvor du kan være med på en spændende rejse og udvikling, hører vi meget gerne fra dig snarest muligt.

Ansøgning samt CV sendes til Core Competence på nedenstående link.

Spørgsmål kan rettes fortroligt og under fuld diskretion til Core Competence, Per Stabel på ps@corecompetence.dk eller på telefon 22 708 124.

Aller Aqua producerer fiskefoder til dam- og havbrug. Så kort kan det siges, men det er langt fra hele historien. Aller Aqua er familieejet og har rødder mere end 1.000 år tilbage. Aller Aqua har produceret fiskefoder i mere end 50 år. Det gør dem til en af verdens mest erfarne producenter, og de leverer nogle af de allerstærkeste produkter på markedet til deres kunder.

Aller Aqua har i dag fabrikker i Danmark, Polen, Tyskland, Egypten, Zambia, Kina og Serbien, og de eksporterer til mere end 60 lande på verdensplan. De har en bred og professionel vifte af produkter og foder til 30 arter fisk. De ved, hvor afgørende det rigtige foder er, og deres eget professionelle udviklings- og researchcenter i Tyskland, Aller Aqua Research, arbejder løbende på at optimere, udvikle og dokumentere effekten af deres produkter. Derfor er deres kunder er sikret professionelle topkvalitets produkter til konkurrencedygtige priser – leveret til tiden.

Aller Aqua er en stor organisation, men de er mindre end de største. Det gør dem  fleksible og giver dem mulighed for at reagere hurtigt på kundernes behov. Det er vigtigt, når man ikke kun vil levere fiskefoder, men også gerne sparre om og bidrage til at optimere kundernes drift. Deres erfaring og historie er kundernes garanti for, at de ved, hvad de snakker om, holder, hvad de lover, og at de er her – også om mange år.

Se gerne mere om Aller Aqua på www.aller-aqua.com