fabriksdirektoer

FABRIKSDIREKTØR

Aller Aqua Group producerer kvalitetsfoder til akvakultur, der er verdens hurtigst voksende fødevaresektor. Med et strategisk fokus på at bidrage til opfyldelsen af dele af FN’s 17 verdensmål, producerer firmaet kvalitetsfoder på 7 fabrikker, fordelt på 3 kontinenter. Aller Aqua har de seneste år øget aktiviteterne betydeligt og har i den sammenhæng vundet en række erhvervspriser. Til en helt central rolle som bidrager til videreudvikling af den danske og tyske fabrik, søger vi nu en fabriksdirektør. Du kan læse mere om Aller Aqua på www.aller-aqua.com.

STILLINGEN

Som fabriksdirektør hos Aller Aqua er dit primære mål at bidrage til, at produktionen i Danmark afvikles i rette kvalitet og til tiden så effektivt som muligt. Du refererer til direktionen og har tæt samspil med salgsorganisationen, indkøb og økonomi og IT. I Danmark planlægges opførelse af en ny produktionslinje, hvor du bliver en del af styregruppen. I rollen ligger ligeledes et koordinerende ansvar for de øvrige produktionsfaciliteter som er i Tyskland, Polen og Serbien.

Du er ansvarlig for planlægningen, udviklingen og det at skabe struktur, overblik og håndtere de opgaver og den opfølgning, der kræves for at skabe fremdrift.

Som chef for den danske fabrik får du det fulde ansvar for planlægning, tilrettelæggelse, fremstilling og kvalitetssikring af produktionen og for at drive fabrikkerne i forhold til den overordnede strategi. Hurtig og korrekt produktion og levering er afgørende.

Din hovedopgave bliver at videreudvikle fabrikken og inden for drift, lager, kvalitet, medarbejderne og mellemlederne. Det kræver godt overblik, gode analyser, styr på data og dokumentation, godt lederskab samt vilje og evne til i et godt og åbent samarbejde med ledere og medarbejdere i organisationen. Vi ønsker en leder, der med baggrund i fakta, og dybdegående kendskab til processer og data, sætter de rette tiltag i gang, og gennem de daglige beslutninger gør en forskel.

Fabrikken i Danmark og fabrikkerne i hhv. Tyskland, Polen og Serbien leverer til markederne i Europa og Afrika. Det er derfor vigtigt, at du udover at drive fabrikken i Danmark tager ansvaret for at koordinere den samlede produktion i Europa.

Du er budgetansvarlig for fabrikken, og vedligehold af bygningsmassen/matriklen både ude og inde vil også være en en del af dit ansvar.

DEN IDEELLE KANDIDAT

Vi er åbne overfor din branchemæssige baggrund, dog er det et krav, at du har arbejdet med procesindustri og har erfaringer herfra. Relevant uddannelse som f.eks. produktionsingeniør, maskinmester, maskintekniker eller tilsvarende. Du kan også have en erfaringsbase som gør, at du har tilegnet dig kompetencerne på en anden måde end ovenstående uddannelser gør det. Solid ledelseserfaring fra en tilsvarende type af virksomhed, hvor effektivitet, omstillingsparathed og konstant optimering i alle led er i fokus. Du er en leder, der forstår mekanismerne ned i detaljen, der udvikler dine referencer og dine omgivelser samtidigt med, at du er tydelig, når det er nødvendigt.

Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale, og du kan tysk på et fornuftigt niveau, da du jo har ansvaret for koordinering af den tyske fabrik. Du har erfaring med LEAN og kan arbejde med dette, så organisationen kan omsætte tiltagene til forbedringer. Du er analytisk, har gode kompetencer i ERP og Officepakken og er en dreven bruger af Excel. I det hele taget ser du digitalisering som et nyttigt værktøj og naturlig del af en moderne produktion.

Som person er det især vigtigt, at du kan kende dig selv i nedenstående:

Du har en naturlig gennemslagskraft både på fabriksgulvet og på andre niveauer. Du er analytisk, har godt overblik og er god til at prioritere. Du har sans for at uddelegere når tid og kompetence er til det, og du evner ligeledes at gå helt i detaljen, når det kræves.

Du er præcis, selvdrevet og handlekraftig, samtidigt med, at andre ser samarbejdet med dig som en god oplevelse. Åben og udadvendt og god til at få folk med dig via synlig, kommunikerende og inkluderende ledelse.

Du sætter en ære i at levere et godt produkt og ser muligheder og løsninger når det kræves. Du har bopæl i fornuftig køreafstand til Aller ved Christiansfeld.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du kan være med til at præge udviklingen. Søg gerne via nedenstående link eller ret spørgsmål fortroligt til Core Competence, Per Stabel på ps@corecompetence.dk eller på telefon 22 708 124.