finance-manager-til-process-integration-aps

FINANCE MANAGER TIL PROCESS INTEGRATION APS

Vil du tage ansvar for økonomifunktionen i en international ingeniørvirksomhed i fortsat udvikling og har du erfaring med koncernrapportering, struktur og ledelse? Så er dette en central og indflydelsesrig rolle hos Process Integration ApS i Skanderborg.

STILLINGEN

Som Finance Manager får du det samlede ansvar for økonomifunktionen i Danmark og bliver en nøgleperson i overgangen til en mere international og standardiseret finance setup.

Du refererer fagligt til den danske CAO og rapporterer formelt til Group CFO i Belgien. Rollen kombinerer operationelt ansvar med et tydeligt udviklingsmandat og indebærer tæt samarbejde med både lokal ledelse og koncernfunktioner.

Dine primære opgaver

  • Overordnet ansvar for økonomifunktionen i Danmark.
  • Sikring af rettidig og korrekt måneds og årsluk.
  • Rapportering til Group Finance og Group CFO.
  • Implementering og forankring af internationale governance og rapporteringsstandarder.
  • Budgettering, forecast og løbende økonomisk opfølgning.
  • Strukturering og videreudvikling af finansielle processer og interne kontroller.
  • Ledelse og udvikling af økonomiteamet.
  • Sparring med ledelsen om økonomi, performance og prioritering.
  • Bidrag til forberedelse af fremtidigt ERP skifte.

DIN PROFIL

Du har en relevant økonomisk uddannelse og flere års erfaring fra en tilsvarende rolle i en international eller koncernforbundet virksomhed. Du er vant til at arbejde med klare deadlines, høje kvalitetskrav og rapportering på koncernniveau.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har solid erfaring med finansiel rapportering og måneds og årsluk.
  • Har arbejdet med koncernrapportering og governance krav.
  • Har erfaring med Business Central 365 eller tilsvarende ERP systemer.
  • Arbejder struktureret og trives med at skabe overblik.
  • Er proaktiv og forandringsorienteret.
  • Har erfaring med personaleledelse og teamudvikling.
  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk.

VI TILBYDER

Du tilbydes en central og ansvarsfuld rolle i en virksomhed i fortsat udvikling og internationalisering. Du får mulighed for at sætte dit præg på økonomifunktionen og arbejde tæt sammen med både lokal ledelse og koncernniveau.

Derudover tilbyder vi:

  • En nøgleposition med stor synlighed og indflydelse.
  • International kontekst og tæt samarbejde med den danske CAO samt Group CFO.
  • En organisation med korte beslutningsveje og høj faglighed.
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
  • Løn efter kvalifikationer samt pension.

OM PROCESS INTEGRATION APS

Process Integration ApS er en international ingeniør- og projektvirksomhed med speciale i komplette procesløsninger til procesindustrien med særlig styrke inden for fish feed, pet food, fødevarer, enzymer og proteinbaseret produktion.

Virksomheden blev etableret i 2015 og beskæftiger i dag cirka 120 medarbejdere med hovedkontor i Skanderborg samt aktiviteter i Norge, Chile og USA. Forretningen er projektorienteret og omfatter rådgivning, engineering, design, udstyrsleverance, installation og service.

I november 2025 blev Process Integration opkøbt af den belgiske virksomhed J Tec Material Handling, som er en del af Katoen Natie Group. Opkøbet styrker virksomhedens internationale fundament og stiller samtidig nye krav til governance, rapportering og finansiel struktur.