intern-saelger

Intern sælger

Har du talegaverne i orden, og evner du at sælge over telefonen? Forstår du at give vores kunder den bedste service. Og vil du være vores stemme udadtil i kontakten med vores kunder? Så er det dig, vi leder efter til at blive vores nye interne sælger.

ARBEJDSOPGAVER
Med reference direkte til salgschefen vil du som intern sælger i Focus Moduler A/S have den telefoniske og skriftlige kontakt med vores kunder. Dine primære arbejdsopgaver vil være at udleje og sælge vores byggeplads-løsninger til både eksisterende og potentielt nye samarbejdspartnere.

I rollen vil du skulle varetage arbejdsopgaver som:

  • Opsøgende telefonisk salg til kunder.
  • Håndtering af henvendelser fra kunder vedrørende udlejning og salg på telefon og mail.
  • Administrativ support for salgschefen.
  • Opfølgning og udvikling af interne systemer.
  • Udarbejde serviceordrer.
  • Opfølgning på lagerstatus ved forespørgsler på byggepladsløsninger.
  • Tæt samarbejde på tværs af afdelinger i virksomheden.
  • Fælles for opgaverne er, at du får en bred kontaktflade til forskellige kundetyper, men også til de øvrige afdelinger i virksomheden.

Stillingen er nyoprettet, og du vil derfor have god mulighed for, i samarbejde med salgschefen, selv at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne og forme jobbet efter dine faglige og personlige kompetencer samt dine arbejdsmæssige interesser.

DIN PROFIL
For at trives i stillingen skal telefon og PC være dine stærkeste og vigtigste arbejdsværktøjer. Der vil være mange både indgående og udgående opkald i løbet af din arbejdsdag. Du skal derfor have lyst til og være fortrolig med kundekontakt via såvel telefon som mail.

  • Vi lægger vægt på, at du evner at have mange bolde i luften på samme tid uden at miste overblikket, og at du er god til at prioritere i forhold til opgaverne. Du skal derudover kunne arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver, samtidig med at du har fokus på det fælles mål og udviser holdånd.
  • Du skal motiveres af at sikre god kundeservice. Det er vigtigt, at du er positiv med et smittende humør, og at du altid tænker i løsninger for vores kunder. Du skal derudover prioritere at udvikle og vedligeholde gode relationer både internt og eksternt. Du kommer til at spille en vigtig rolle i relationen til vores kunder, og din indsats er afgørende for at opnå en høj kundetilfredshed.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med salg og intern salgssupport.
  • arbejder struktureret, selvom der er travlt, og der er fokus på resultaterne.
  • Er velformuleret på dansk i både skrift og tale.
  • Har gode IT-kompetencer og flair for brug af IT-systemer.

Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring med byggepladsfaciliteter og modulbyggeri. Vigtigst er dog, at du har byggeteknisk flair og interesse for, hvordan vores produkter er opbygget.

VI TILBYDER

  • En udfordrende stilling med frihed under ansvar i en veletableret virksomhed.
  • Stor indflydelse på udvikling af jobbet.
  • Tilknytning til vores kontor i Randers med mulighed for hjemmearbejdsdage på sigt.
  • Oplæring i vores byggepladsfaciliteter og modulbyggeri.
  • Attraktive løsninger til vores kunder.
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.
  • Gode og hjælpsomme kollegaer på tværs af virksomheden.

​INTERESSERET?
Upload dit cv og ansøgning og ret venligst spørgsmål til vores rekrutteringspartner, Core Competence, Claus Sørensenl 40 217 733 eller cs@corecompetence.dk.