koerselsleder-til-udvikling-af-vores-transportafdeling

KØRSELSLEDER TIL UDVIKLING AF VORES TRANSPORTAFDELING


BAGGRUND
Torben Clausen A/S har gennem mange år været en stærk aktør inden for transport, nedrivning, anlægsarbejde og genanvendelse. Med fortsat vækst og en stigende efterspørgsel på Torben Clausen A/S ydelser udvider vi nu vores team i kørselsafdelingen og søger en engageret og kompetent kørselsleder. Rollen er central for vores transportafdelings drift og udvikling.

OM STILLINGEN
Som kørselsleder vil du få en alsidig hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med vores disponent, kørselsassistent, chauffører og afdelingsleder for at sikre en effektiv og optimal drift. Du får ansvar for daglig driftsledelse, planlægning og udvikling, samtidig med at du sikrer, at budgetter overholdes, og at alle transporter udføres korrekt og sikkert.

Du bliver en vigtig del af et team, hvor samarbejde, kvalitet og ansvar er i fokus, og du får mulighed for at bidrage aktivt til afdelingens vækst og udvikling.

ANSVARSOMRÅDER/ARBEJDSOPGAVER

  • Supportere salget af varer og transport i samarbejde med disponent.
  • Sikre, at budgetter overholdes, samt løbende status på budgetter.
  • Daglig driftsledelse og udvikling af chauffører i samarbejde med disponenten.
  • Disponere kørsel for egne biler og indlejede vognmænd.
  • Efterkalkulation af kørselsopgaver.
  • Inddragelse i nyansættelser og ansvar for korrekt oplæring.
  • Ferieplanlægning for chauffører, herunder sygemeldinger og fridage.
  • Kontrol og godkendelse af regninger.
  • Sikre medarbejderne i afdelingen har rammer og ressourcer til at lykkes.
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø

VI TILBYDER

  • En spændende stilling i en virksomhed med stærke lokale rødder og fokus på vækst og innovation.
  • En god onboarding, så du føler dig sikker i rollen.
  • En lønpakke efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og andre personalegoder.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et engageret team i et uformelt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for løbende uddannelse.

VORES FORVENTNINGER TIL DIG
Som kørselsleder forventes det, at du tager ejerskab over den daglige drift af kørselsafdelingen og arbejder tæt sammen med resten af teamet for at sikre en effektiv planlægning og gennemførelse af transportopgaver. Du har en struktureret tilgang og er proaktiv i forhold til at optimere processer og sikre høj faglig kvalitet i alt, hvad du gør. Med et skarpt overblik sikrer du, at både chauffører og materiel er optimalt udnyttet, og du bidrager aktivt til et godt samarbejde på tværs af afdelinger.

DIN PROFIL

  • Erfaring med driftsledelse og transportplanlægning.
  • Du ser muligheder og er ikke bange for at udfordre status quo.
  • Økonomisk forståelse og erfaring med budgetopfølgning.
  • Gode IT-færdigheder og erfaring med digitale planlægningsværktøjer.
  • Relationsskabende og en stærk kommunikator, der kan motivere og udvikle medarbejdere.
  • Struktureret og detaljeorienteret tilgang til planlægning og opfølgning.
  • Du er målstyret og tager gerne ansvar.

ANSØGNING
Upload din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Vi holder løbende samtaler og tager annoncen ned, når stillingen er besat. Skulle du have spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-partner Frederik Agergaard på telefon 22 819 050.