kompetent-salgskonsulent-til-bygge-og-anlaegsbranchen

KOMPETENT SALGSKONSULENT TIL BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

Kan du holde kunden i fokus og er du den bedste i branchen? Du bliver midtpunkt for membranprojekter i bygge- og anlægsbranchen, og du får ansvaret for kunderne. Du forstår anlægsvirksomhederne og entreprenørerne og deres værdikæde.

BMI Danmark (Icopal & Monier) er i rivende vækst. Vi har succes og ambitioner om at blive verdens bedste, og vi har en stærk kultur med kort vej fra tanke til handling, så vi er interesserede i at tiltrække de bedste i branchen. Vi søger en rådgivende profil, der via tillidsbaseret salg skaber gode resultater.

Stillingen er med udgangspunkt fra eget hjem, hvorfra du kører direkte til kunder. Du vil indimellem komme til hovedkontoret i Nørresundby.

STILLINGEN

Som salgskonsulent har du fokus på vores markedsledende membran produkter. Du er sammen med den øvrige salgsorganisation kontaktperson for vores kunder og vil derfor være bindeleddet mellem kunder og resten af BMI. Du planlægger selv din hverdag, og du deltager aktivt i salgsgruppen og er med i udviklingen af salgsafdelingens samlede aktiviteter og virkeområde.

Via egne opsøgende indsatser og tæt samspil med projektafdelingen kommer du i spil hos de mange spændende byggerier der kan have gavn af vores membranløsninger.

Du arbejder primært med

  • At være salgsansvarlig for kunder og dermed være ”First point of contact” for vores kunder.
  • At anvende dine analytiske evner til at prioritere din hverdag bedst muligt.
  • At skabe fokus på systemløsninger som tilbydes på alle membranløsninger.
  • At opsøge, prissætte og afslutte projekter i tæt samarbejde med projektafdelingen.
  • At holde vores og din egen viden ajour med nyeste teknologi og hjælpemidler inden for faget.
  • At være i tæt dialog om udvikling af produkter og salgsmuligheder.
  • At drive diverse ad hoc-opgaver på tværs af organisationen sammen med teamet i salgsafdelingen.

Du får en stor kontaktflade både internt og eksternt. Din hverdag bliver dynamisk og en kombination af opgaver som løses via telefon og mail, og møder hos kunder, på bygge- og anlægspladser og arbejde i koncernens egne lokaler. Du refererer til salgschefen.

DEN IDEELLE KANDIDAT

Vi leder efter en udadvendt, fleksibel og fagligt dygtig kollega med kompetencer i alle salgsarbejdets faser, som meget gerne har erfaring fra bygge og anlægsbranchen, og har du erfaring fra membransalg er det en kæmpe fordel.

Du er vant til planlægning og strukturering af din egen hverdag, hvilket du gør via CRM og IT-værktøjer. Du er en stærk kommunikator og trænger igennem med dine budskaber, både når du står overfor en kunde, et anlægsprojekt og også internt. Du tænker kommercielt, og du ser de praktiske aspekter i, hvordan kundernes opgaver kan løses bedst.

Du er

  • Erfaren inden for bygge-/anlægsbranchen (4-6 år eller mere), enten fra et lignende job og meget gerne med membranløsninger eller noget som er tilsvarende.
  • En stærk budskabsformidler med gennemslagskraft og høj troværdighed.
  • Struktureret i din tilgang til opgaverne.
  • Digitalt selvkørende og gerne med indsigt i brancheværktøjerne (digitalt byggeri) og et solidt IT kendskab inden for de mere tekniske tegne- og beregningsprogrammer.
  • Fleksibel med hensyn til arbejdssted og rejsedage i Danmark.
  • En stærk holdspiller som proaktivt kommer med idéer til teamet og afdelingens udvikling.
  • Uddannet i branchen og har stor teknisk viden om byggeri og anlæg. Erfaring med dækkonstruktioner vil være en fordel.
  • Vant til at arbejde meget selvstændigt med stor rutine i strukturering af jobbet.

HVAD TILBYDER VI?

Vi tilbyder en fuldtidsstilling med mulighed for at få personlige og faglige udfordringer. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke og et arbejde i et åbent og moderne salgsmiljø med nogle af branchens absolut dygtigste kolleger. Du vil opleve en åben og ærlig dialog, og vi værdsætter medarbejdere der ønsker uddannelse og udvikling. Vores kultur er præget af et uhøjtideligt og professionelt arbejdsmiljø, hvor vi sætter de gode idéer og den rette ånd i højsædet.

Upload dit cv og ansøgning og ret venligst spørgsmål til vores rekrutteringspartner, Core Competence, Per Stabel på mobil 22 708 124 eller ps@corecompetence.dk.