MARKETINGANSVARLIG TIL MAPEI DENMARK
Er du skarp til at få ting gjort – og brænder du for marketing, der skaber synlighed og værdi i praksis?
Vi søger nu en marketingsansvarlig, der kan og vil eksekvere. Du er stærk i det operationelle og trives med at få opgaver fra idé til virkelighed – hvad enten det handler om opdatering af produktdata, opsætning af materiale, planlægning af messer eller digital synlighed.
OM JOBBET
Du får ansvar for mange af de praktiske og taktiske marketingopgaver i vores danske afdeling. Det gælder blandt andet:
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af brochurer, flyers, produktlabels og øvrigt salgsmateriale.
- Opdatering af hjemmesiden og upload af teknisk dokumentation.
- Indhold og drift af SoMe-aktiviteter.
- Opsætning og vedligeholdelse af tekniske produktspecifikationer.
- Support til salgsafdelingen – fx ved kundetræning, messer og events.
- Vedligeholdelse af dokumentation i PIM-systemet.
Du får en central rolle i at sikre, at vores materialer, budskaber og visuelle identitet er ensartede og professionelle – og understøtter salget og kundernes oplevelse af Mapei.
HVEM ER DU?
Vi forestiller os at du har en uddannelse som cand. merc. i marketing, markedsføringsøkonom, mediegrafiker eller lignende, og at du kan identificere dig selv med det meste af nedenstående:
- Du har erfaring med markedsføring i praksis – både analog og digital.
- Du trives med operationelle opgaver og eksekverer med struktur og energi.
- Du er selvkørende og løsningsorienteret, men fungerer godt i et team.
- Du har erfaring med grafisk opsætning – gerne i InDesign eller lignende programmer.
- Du kan navigere i CMS-systemer og har fornemmelse for digitalt indhold.
- Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
- Du er typen der får ting til at ske.
VI TILBYDER
En alsidig rolle i en virksomhed, hvor du får frihed under ansvar – og hvor din indsats kan ses og mærkes. Du bliver en del af et nordisk team, hvor samarbejde, kvalitet og handlekraft er i fokus. Her får du mulighed for at præge både indhold og kundeoplevelser – og være med til at udvikle Mapeis synlighed i Danmark.
Arbejdssted: Mapei Denmark A/S, Skodborg, 6630 Rødding
Spørgsmål til stillingen: Kontakt headhunter Ole Strandlyst på +45 40 361 231