anonymous

PAYROLL SPECIALIST/LØNBOGHOLDER TIL INTERNATIONAL VIRKSOMHED I VÆKST

Vi søger en erfaren lønbogholder/payroll-specialist, der vil være med til at etablere en ny enhed, der servicerer forskellige selskaber i Danmark. Det er et set-up, hvor målet er at skabe et harmoniseret systemlandskab, der består af specifikke løn/tidstyringssystemer. Man forventer at gå ”live” i løbet af 1. kvartal 2020.

Er du teamplayer og brænder du for at lave løn? Vil du være med til at etablere en helt ny enhed, der i første omgang skal drive lønadministration og lønbehandling for virksomhedens selskaber og som med tiden vil blive beriget med HR administrationsopgaver? Brænder du samtidig for modernisering af processer og rutiner, og motiveres du af kerneopgaven lønadministration samt en variation over løn- og HR-relaterede opgaver? Er du struktureret, serviceminded og kan håndtere flere opgaver ad gangen?

Kan du svare ja til ovenstående, så er det dig vi leder efter!

Du tilbydes en spændende stilling i en international virksomhed, hvor du vil indgå i et team p.t bestående af 3 kollegaer. Sammen med dem vil du bl.a. få ansvaret for at lave løn for mere end 1000 medarbejdere fordelt over hele landet, og ansat i forskellige virksomheder og overenskomster. Du vil referere til enhedens teamleder. Din arbejdsdag vil være udfordrende og varieret, og du har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Virksomheden er konkurrencedygtig på løn, pension og sundhedsordning m.m.

OPGAVERNE I STILLINGEN OMFATTER BLANDT ANDET:

  • Sikre korrekt løn til tiden for medarbejderne i de tilknyttede selskaber.
  • Håndtering af medarbejderdata.
  • Håndtering af diverse kontrakter.
  • Lønbehandling og tidsregistrering.
  • Bogføring af løn og rejse.
  • Tids- og fraværsadministration.
  • Telefon-, email- og face to face support.
  • Systemsupport.
  • Sikre professionalisme og en høj grad af service.
  • Skabe grundlaget for gensidigt samarbejde og back-up i teamet, herunder videndeling.
  • Sikre korrekt og rettidig rapportering til eksterne interessenter.

ER DU DEN RETTE KANDIDAT VIL DU KUNNE BESKRIVES MED FØLGENDE:

  • Du har en relevant teoretisk baggrund.
  • Du har minimum 5 års relevant erhvervserfaring fra en større virksomhed.
  • Du har gode kommunikative evner.
  • Du har erfaring med løn- og personaleadministrationsarbejde.
  • Du arbejder struktureret med en høj kvalitet og har sans for detaljer.
  • Du holder af at arbejde såvel selvstændigt som i teams.
  • Du er serviceminded.
  • Du har erfaring med SAP Payroll og gerne kendskab til cloud-løsning.
  • Du har erfaring med tidsregistrering.
  • Du har erfaring med at arbejde med overenskomster.
  • Du mestrer følgende sprog flydende og på forhandlingsniveau: dansk.

Spørgsmål til stillingen rettes til Helle Halken, partner Core Competence, +45 20 626 148.

Vores kunde er en førende leverandør af mærkevarer og opererer i Norden, Europa samt APAC.