PROJEKTLEDER TIL NEDRIVNING VED TORBEN CLAUSEN A/S
BAGGRUND
Torben Clausen A/S har gennem flere år oplevet en sund vækst og har udviklet virksomheden inden for fire kerneområder: transport, anlægsarbejde, affaldshåndtering og nedrivning. De står stærkt inden for nedbrydning og selektiv nedrivning med en solid projektportefølje, og vi søger nu endnu en projektleder, der kan bidrage til, at deres nedrivningsprojekter gennemføres effektivt, sikkert og bæredygtigt.
OM STILLINGEN
Som projektleder i nedrivningsafdelingen bliver du ansvarlig for styringen af projekter fra start til slut – fra besigtigelse, planlægning, eksekvering og aflevering. Du bliver en del af en virksomhed, hvor du arbejder med korte beslutningsveje, fleksibilitet og et stærkt fællesskab.
I hverdagen vil du være i tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere, og dit team af dygtige nedrivere og maskinførere. Dit overblik, din planlægningsevne og din praktiske tilgang vil sikre, at opgaverne udføres effektivt, med høj kvalitet og i overensstemmelse med arbejdsmiljø, miljøkrav og kundens forventninger.
VI TILBYDER
- Lønpakke efter kvalifikationer, inkl. firmabil, sundhedsforsikring og andre personalegoder.
- En spændende stilling i en branche, med konstant udvikling og stort fokus.
- En vigtig rolle i en vækstorienteret virksomhed med kort vej fra idé til handling.
- Gode udviklingsmuligheder, hvor du kan præge processer og arbejdsmetoder.
- En stærk teamkultur, hvor vi løfter i flok og fejrer vores succeser.
- En opstart, hvor du bliver klædt godt på til at kunne løse dine opgaver.
VORES FORVENTNINGER TIL DIG
I denne stilling får du en nøglerolle i at sikre, at projekterne planlægges og gennemføres effektivt og sikkert. Du har ansvaret for at disponere mandskab og materiel, så opgaverne løses optimalt, samtidig med at du understøtter dine medarbejdere gennem synlig ledelse og sparring. Det er vigtigt, at du har overblik over både planlægning og eksekvering og kan navigere i en branche, hvor tingene ofte udvikler sig hurtigt.
Du vil have en vigtig rolle i dialogen med kunder og samarbejdspartnere, hvor du sikrer, at projekterne lever op til gældende lovgivning og krav til sikkerhed, miljø og kvalitet. Deltagelse i bygge- og sikkerhedsmøder bliver en naturlig del af din hverdag, hvor du samtidig sørger for, at transporter og materialebestillinger foretages rettidigt og med fokus på optimering.
For at lykkes i rollen er det afgørende, at du formår at balancere det taktiske overblik med en praktisk tilgang til arbejdet. Du har sans for købmandskab, både i forhold til kunder og underleverandører, og du evner at identificere mersalgsmuligheder samt bidrage til afdelingens fortsatte vækst.
DIN PROFIL
- Erfaring med projektledelse inden for nedrivning, anlæg eller entreprenørbranchen.
- Struktureret, løsningsorienteret og stærk til at skabe relationer.
- Evne til at bevare overblikket og træffe beslutninger i en travl hverdag.
- Kendskab til gældende miljø- og arbejdsmiljøregler.
- Gode IT-kompetencer og erfaring med Microsoft Office samt relevante projektstyringsværktøjer.
- Kørekort til kategori B.
ANSØGNING
Upload din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Vi holder løbende samtaler og tager annoncen ned, når stillingen er besat.
Core Competence håndterer rekrutteringen, og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Frederik Agergaard på telefon 22 819 050.