salgschef-for-forhandlersalg-og-kam-til-den-stoerste-tagproducent-i-byggebranchen

SALGSCHEF FOR FORHANDLERSALG OG KAM TIL DEN STØRSTE TAGPRODUCENT I BYGGEBRANCHEN

Kan du holde kunden i fokus og er du den bedste i branchen? Du bliver midtpunkt for tagprojekter i Danmark og du får ansvaret for byggemarkederne og nøglekunder. Du forstår dine kunders kunder som er de lokale håndværkere, typehusfabrikanter og entreprenørerne og er deres foretrukne leverandør. Du er vant til at lede og drive salget, og du er branchevant og ved hvad der skal til.

BMI Danmark (Icopal & Monier), er i rivende vækst. Vi har succes og ambitioner om at blive verdens bedste, og vi har en stærk kultur med kort vej fra tanke til handling. Så vi er interesserede i at tiltrække de bedste i branchen. Vi søger en rådgivende profil, der via tillidsbaseret salg skaber gode resultater.

Stillingen er med udgangspunkt fra eget hjem og hovedkontoret i Nørresundby, hvorfra du styrer salget og teamet. Du har ledelsesansvaret for alt salg til forhandlere og til en række nøglekunder.

STILLINGEN

Stillingens fokus ligger på vores markedsledende tagprodukter herunder tegl- og betontagsten, metaltage samt tagpaptage og tilbehør. Du har et team med sælgere og KAMere, og du planlægger selv din og teamets hverdag, så du sikrer, at I kommer hele vejen rundt. Du deltager aktivt i salgsgruppens budget, indsats og er med i udviklingen af salgsafdelingens samlede aktiviteter og virkeområde.

Via kampagner og tæt samspil med projektafdelingen kommer du i spil blandt de mange spændende byggerier der kan have gavn af vores løsninger.

Sammen salgsdirektøren er du aktiv i forhandlingerne af årsaftaler.

Du arbejder primært med

  • At være leder for salget i Danmark.
  • At uddanne, coache og styre salgsteamet, så de fungerer som fremskudte ”BMI” medarbejdere og skaber bedst værdi for kunderne.
  • At tage ansvaret for årshjulet og de kampagner der afledes heraf.
  • At benytte interne ressourcer sammen kunderne, så BMI understøtter kundernes behov bedst.
  • At arbejde inden for rammer af de indgåede rammeaftaler.
  • Aktivt at opsøge nye forretningsmuligheder og få teamet til at afdække mulighederne hos forhandlerne.
  • Deltagelse i planlægningen af aktiviteter, årshjul og kampagner.
  • At anvende dine analytiske evner til at prioritere din hverdag bedst muligt.
  • At skabe fokus på systemløsninger som tilbydes på alle tagløsninger.
  • Samarbejde med afdelingen omkring vores kundeklubber – Roof Pro.
  • I tæt samarbejde med projektafdelingen at opsøge, prissætte og afslutte projekter.
  • At holde vores og din egen viden ajour med nyeste teknologi og hjælpemidler inden for tag.
  • At være i tæt dialog om udvikling af produkter og salgsmuligheder.
  • At drive diverse ad hoc-opgaver på tværs af organisationen sammen med teamet i salgsafdeling.

Du får en stor kontaktflade både internt og eksternt. Din hverdag bliver dynamisk og en kombination af opgaver som løses via telefon, mail og møder hos kunder. Du refererer til salgsdirektøren.

DEN IDEELLE KANDIDAT

Vi leder efter en udadvendt, fleksibel og faglig dygtig leder med kompetencer i alle salgsarbejdets faser, som meget gerne har erfaring fra byggebranchen.

Du er vant til planlægning og strukturering af et teams hverdag, hvilket du effektuerer via CRM og IT-værktøjer. Du er en stærk kommunikator og trænger igennem med dine budskaber, både når du står over for dine medarbejdere, en kunde, en håndværker og også internt. Du tænker kommercielt og du ser de praktiske aspekter i, hvordan kundernes opgaver kan løses bedst.

Du er

  • Erfaren leder inden for bygge-/anlægsbranchen (4-6 år eller mere) – enten fra et lignende job og meget gerne med tagpap.
  • En stærk budskabsformidler med gennemslagskraft og høj troværdighed.
  • Struktureret i din tilgang til opgaverne og har en kommerciel uddannelse.
  • Digitalt selvkørende – gerne med indsigt i brancheværktøjerne (digitalt byggeri) og et solidt IT kendskab inden for de mere tekniske tegne- og beregningsprogrammer.
  • Fleksibel med hensyn til arbejdssted og rejsedage inden for landets grænser.
  • En stærk leder som er vi-baseret og holdspiller som proaktivt kommer med idéer til teamet og afdelingens udvikling.
  • Uddannet tømrer/tagdækker eller tilsvarende og har stor teknisk viden om byggefysik og tagkonstruktioner i særdeleshed.
  • Vant til at arbejde meget selvstændigt med stor rutine i strukturering af jobbet.

HVAD TILBYDER VI?

En fuldtidsstilling med mulighed for at få personlige og faglige udfordringer. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke og arbejder i et åbent og moderne salgsmiljø med nogle af branchens absolut dygtigste kolleger. Du vil opleve en åben og ærlig dialog, og vi værdsætter medarbejdere, der ønsker uddannelse og udvikling. Du ønsker at præge dine omgivelser, og du bliver en vigtig del af en virksomhed i vækst. Kulturen er præget af et uhøjtideligt og professionelt arbejdsmiljø, hvor vi sætter de gode idéer og den rette ånd i højsædet.

Upload dit cv og ansøgning og ret venligst spørgsmål til vores rekrutteringspartner, Core Competence, Per Stabel på mobil 22 708 124 eller ps@corecompetence.dk.