salgskoordinator-kebony

SALGSKOORDINATOR KEBONY

Har du lyst til nye udfordringer i en central position, i KEBONYs salgsafdeling i Kolding, så tilbyder vi et spændende job i en virksomhed med en stærk markedsposition og stort potentiale for videre vækst.

KEBONY er udviklet i Norge, og er en førende trævare- og teknologivirksomhed. Virksomheden producerer bæredygtigt træ til byggeri i en fremragende og eksklusiv kvalitet.

KEBONY har over de seneste år øget omsætningen på det danske marked og oparbejdet en stærk markedsposition med stort potentiale for videre vækst. Vi søger derfor en stærkt motiveret person til jobbet som salgskoordinator, som vil få en central rolle i forhold til den videre markedsudvikling.

VI SØGER EN MEDARBEJDER, DER SELVSTÆNDIGT VARETAGER FØLGENDE OPGAVER:

  • Salgsback-up for sælgere og forhandlere.
  • Ordrebehandling og ordreopfølgning.
  • Kontakt med produktion og logistikafdelingen i Norge.
  • Formidle salgsmateriale.
  • Korrespondance på engelsk og forståelse af norsk.
  • Forberedelse og evt. deltagelse på messer
  • Diverse ad hoc-opgaver.

VI LÆGGER VÆGT PÅ, AT DU:

  • Brænder for at skabe den bedste situation for kunden.
  • Er stærk på IT og har med fordel erfaring med Microsoft Dynamics AX.
  • Er er serviceminded, struktureret og udadvendt.
  • Er er god til at bevare overblikket.
  • Har erfaring fra et tilsvarende job.
  • Behersker engelsk i skrift og tale, og har forståelse for norsk tale.

VI TILBYDER:

En spændende udfordring i en international virksomhed, der er førende inden for sit felt; et godt og alsidigt job, hvor du kommer i kontakt med mange forskellige mennesker.

Du vil få et stort ansvar med mulighed for deltagelse i planlægningen af dine fremtidige jobrutiner, da det er en nyoprettet stilling. Du vil være en del af et stærkt og engageret team i Danmark.

Du vil få grundig oplæring i virksomhedens produkter både i Norge og i Danmark og løn efter kvalifikationer.

Fra virksomhedens produktionsanlæg beliggende i Skien i Norge og Flandern i Belgien stiler KEBONY efter at redefinere standarder i træbehandlingsbranchen og skabe nye muligheder for træ som et bæredygtigt konstruktionsmateriale. KEBONY har datterselskaber over hele Skandinavien og en salgsorganisation, der dækker Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA med et internationalt distributionsnetværk.

Virksomheden har modtaget en række priser og anerkendelser for sin miljøvenlige teknologi og innovation. Herunder World Economic Forum Technology Pioneer,den nordiske regions miljømærke Svanen, Glasbjørnen for bæredygtigt forbrug og produktion samt gentagen anerkendelse som en Global Cleantech 100-virksomhed og årets virksomhed i Europa og Israel i 2018.