TEKNISK TEGNER / INGENIØR TIL AQUILA RACING CARS
Vil du være med til at udvikle fremtidens racerbiler og højtydende prototyper?
Aquila Racing Cars er en internationalt anerkendt virksomhed inden for motorsport, udvikling af superbiler og teknologiske løsninger til high-performance køretøjer. De samarbejder med nogle af de største brands inden for motorsport og prototypeudvikling, og de har været med til at forme karrieren for flere af Danmarks største racertalenter bl.a. Kevin Magnussen, Frederik Vesti og Bastian Buus og mange flere.
Vi søger en teknisk tegner eller ingeniør, der brænder for teknisk design og ønsker at arbejde i en virksomhed, hvor passion og innovation går hånd i hånd. Dette er en sjælden mulighed for at få foden indenfor i en verden af entusiaster og dedikerede specialister.
DINE ARBEJDSOPGAVER
- Udarbejdelse af tekniske tegninger og dokumentation til produktion.
- Samarbejde med produktionsteamet for at sikre præcis udførelse af designs.
- Materialevalg og vurdering af egnethed til forskellige projekter.
- Teknisk support, problemløsning og rådgivning, både internt og direkte hos kunden.
- Deltagelse i udviklingsprojekter inden for racerbiler, motorcykler samt industrielle løsninger.
DIN PROFIL
Vi søger en struktureret og detaljeorienteret person, der trives i et miljø præget af høj teknisk faglighed og innovation.
- Erfaren SolidWorks-bruger.
- Kendskab til Weldment.
- Viden og erfaring inden for svejsning og materialekundskab.
- En struktureret arbejdsstil.
- Evnen til at arbejde selvstændigt og håndtere tekniske problemstillinger.
- Kendskab til Microsoft C5 er en fordel.
VI TILBYDER
En spændende stilling i en innovativ virksomhed, hvor højt ydende teknologi og passion mødes i hvad der bedst beskrives som Georg Gearløs værksted.
Du får mulighed for at arbejde med nogle af de største brands inden for superbiler og motorsport.
Et tæt samarbejde med passionerede specialister, der lever og ånder for innovation og teknik.
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor der er kort vej fra idé til handling. Det betyder, at du kan gå direkte fra tegneprogrammet til udarbejdelse af testemner samme dag.
Et unikt arbejdsmiljø, hvor entusiasme og teknisk nørderi går hånd i hånd. Du får en afvekslende hverdag med ansvar for samarbejdet på nogle af vores faste industrikunder, spændende udviklingsprojekter på både superbiler, racerbiler, formelbiler og meget andet.
Lige nu er Aquila Racing Cars med i udviklingen af den nye Nimbus motorcykel.
ANSØGNING
Lyder dette som noget for dig? Så upload din ansøgning og dit CV via nedenstående link.
Vi holder løbende samtaler og tager annoncen ned, når stillingen er besat.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-partner Ole Strandlyst på telefon
40 361 231.