vi-soeger-ambitioese-partneransvarlige-til-gf-forsikring

VI SØGER AMBITIØSE PARTNERANSVARLIGE TIL GF FORSIKRING

GF Forsikring er et medlemsejet selskab med mere end 300.000 medlemmer. Medlemmerne får hvert år del i overskuddet, og siden starten i 1967 er det blevet til tæt på 3 milliarder kroner. GF Forsikring har samtidig nogle af de mest tilfredse medlemmer i branchen. Det har vi vores mere end 650 dygtige og engagerede medarbejdere rundt i landet at takke for.

Som et led i strategien ønsker GF at styrke samarbejdet med en række nøje udvalgte strategiske samarbejdspartnere. Det bliver din opgave som partner ansvarlig at opbygge relationer med nuværende og kommende partnere, udvikle koncepter og skabe grundlaget for et stærkt og langsigtet samarbejde. Dine kunder er foreninger, sammenslutninger eller BTB- virksomheder, hvor partnerskab med GF giver gensidig rigtig god mening.

STILLINGEN SOM PARTNERANSVARLIG

I tæt samspil med de øvrige partneransvarlige og salgsdirektøren udarbejder du strategien og businessplanen for dit relationsopbyggende salg. Du arbejder med account-planer og skaber fremdrift her ud fra. Du begår dig både på de bonede gulve og på alle øvrige niveauer hos partnerne og internt. Vigtigst af alt, så formår du at sætte dig grundigt ind i partnernes situation. Dette sker ved en stor interesse for, hvor du og GF kan bidrage.

Når partnerens behov er kortlagt, formår du at undersøge, hvilke koncepter, der kan støtte op om et vedvarende partnerskab, og du får via GFs organisation skruet nogle kreative og særdeles relevante pakker sammen. Din rolle er dermed kommerciel og sælgende og i høj grad også forretningsudviklende for dine partnere.

Se gerne mere om samarbejdet med de strategiske partnere her.

Dine primære arbejdsopgaver som partneransvarlig bliver:

  • Eksekvering af den udarbejdede businessplan
  • Dialog med dine emner/partnere
  • Kundemøder
  • Workshop med partnere
  • Intern konceptafstemning
  • Forhandling af aftaler og vilkår

DEN IDEELLE KANDIDAT

Du begår dig på alle niveauer og har dermed en stærk tilgang til at bidrage med indspark, energi til dine omgivelser og forståelse for dine kunders situation. Du har gennem en årrække skabt både newbizz og udvikling af eksisterende kunder med baggrund i en kombination af forretningssans, tillid og relationsopbygning.

Du er en tungere sælger, der ved, hvornår der er et fundament for samarbejde, og hvornår du bør holde igen. Du er målorienteret og får dine omgivelser med dig. Dette gælder både internt og eksternt.

Du har et købmandsgen som du formentligt har suppleret med en kommerciel videregående uddannelse som cand. merc. eller HD.

Du er drevet af samarbejdet med dine partnere og med dine kollegaer i GF. Det er afgørende for dig at kunne gøre en forskel, og du ”går længere på literen” end de fleste.

Du kan salg på højt niveau, og du er dreven i metode, virkemidler og det at omsætte en plan til forretning.

Din erhvervserfaring kan komme fra flere steder. Du kan have arbejdet som KAM, salgschef eller tilsvarende, måske i den finansielle verden og har helt givet arbejdet med salg af ydelser, der kræver stor tillid på begge sider af bordet.

Arbejdsstedet er blandt partnerne i hele Danmark og så på hovedkontoret i Odense. Der må dermed påregnes en del udedage samt kørsel rundt i Danmark.

Du bliver en del af en udadvendt, travl og glad organisation, hvor samarbejdet om at skabe resultater samtidigt med, at det er sjovt, er i højsædet.

GF Forsikring tilbyder et spændende job i et miljø med høje faglige kompetencer, en uformel omgangstone og et godt socialt sammenhold. Der tilrettelægges et grundigt introduktionsforløb til dig, så vi sikrer dig de bedst mulige betingelser for, at du lykkes i jobbet.

Spørgsmål rettes til Core Competence, Per Stabel på 22 708 124 eller på mail: ps@corecompetence.dk.