Erfaring og nærvær hele vejen

En Executive Search-proces sammen os giver dig ro i maven og håb for fremtiden. Vi har løst Executive Search-opgaver siden 2008, og vi har opbygget et stærkt og fortroligt netværk blandt ejere og ledere i danske virksomheder. Nærhed er afgørende for os, og det vil du mærke. Hos os bliver hele opgaven, fra search til samtale løst af den samme partner, som har både erfaring, branche- og kundekendskab. Processen er altid personlig – fordi opgaven er det.

100 procent tryghed – med garanti

Tillid er godt. Garanti er også godt. Core Competence har den stærkeste økonomi-rating, og når du samarbejder med os, kan du regne med, at vi også er her for dig i morgen. Vi er den partner, der løser din Executive Search-opgave, varetager alle dele af processen og følger opgaven helt til dørs. Ingen studentermedhjælpere. Ingen researchere. Ingen andre. Det betyder også, at ansvaret for en succesfuld rekruttering ligger hos én person, og det gør det hele både trygt og gennemskueligt for dig.  Derfor tør vi også udstede en 100 % tryghedsgaranti, der betyder, at vi genbesætter stillingen, hvis kandidaten stopper i garantiperioden – uanset årsag.

1000+ ledere, specialister og direktører

Siden grundlæggelsen af Core Competence i 2008, har vi hjulpet danske virksomheder med at ansætte flere end 1000 ledere, specialister og direktører. Vi arbejder for at hjælpe din og øvrige danske virksomheder til bedre ledelse, fordi vi ved, at det er forudsætningen for både bundlinje, vækst og trivsel. Alt, hvad vi gør, handler om at matche din virksomheds ambitioner med de rette kompetencer. Sådan skaber vi sammen med dig bedre ledelse. Og resultater.

Målrettet og fortroligt

Vi er eksperter i at finde de kandidater, der ikke er aktivt jobsøgende. Vi kender vores område og de brancher, vi arbejder med, indgående. Vores tilgang sikrer diskretion både for virksomheder og kandidater, og det sikrer dig et snævert felt af kvalificerede og motiverede kandidater. Den tilgang betyder også, at du ikke betaler for spild af spredehagl og stillingsopslag. Fordi vi udelukkende bruger search som metode, kan du være 100 % sikker på, at kandidaterne i det felt, vi præsenterer, er både relevante og motiverede.

logo-icon

Kontakt os og hør mere

Er det dit ansvar at sætte det rigtige ledelsesteam og finde de stærkeste specialister? Vil du høre mere om, hvordan vi kan give dig tryghed i processen og bidrage til vækst og værdi i virksomheden? Så kontakt os på info@corecompetence.dk eller tlf. 7221 2471.