Frederik Agergaard
Partner & medejer
UDDANNELSE
Frederik er uddannet fra IBC i Kolding og har en HD i strategi, organisation og ledelse fra Syddansk Universitet. Uddannelsen giver i kombination med erfaring fra lederskab et unikt indblik i strategi og ledelse, hvilket Frederiks kunder mærker tydeligt i samarbejdet. Han skrev speciale i kundeloyalitet og værdiskabende ledelse.
Siden 2014 har han arbejdet målrettet med certificering i analyseværktøjer inden for rekruttering, herunder testværktøj fra Master Management (MPA, ACE, EASY og OPTO). Derudover er han certificeret Prince2 i projektledelse.
NETVÆRK OG TILLIDSHVERV
Frederik Agergaard sidder med i flere erhvervsnetværk.
SPROGFÆRDIGHEDER
Behersker engelsk og tysk på forhandlingsniveau.
ERHVERVSERFARING
Frederik har 13 års erfaring fra autobranchen, hvor han har haft forskellige kommercielle roller i forhandlerleddet. Der har både stået salgskonsulent, Brand Manager og Branch Manager for BMW, Hyundai og VW på visitkortet. Derudover har han stået med ansvaret for udviklingen af det danske forhandlernet ved Honda Motors Europe. Her løftede han de kommercielle målsætninger, udarbejdede minimumsfranchise-standarder, udvidede forhandlernettet samt underviste og motiverede salgsteam.
Siden 2017 har han sat alt fokus på rekruttering, search og HR-ydelser, først for medarbejderne ApS og siden 2020 som Sales og Commercial Manager Randstad Danmark. Frederik har en bred erfaring i HR-løsninger og agerer ubesværet i den kompleksitet og balance der ligger i rollen som ekstern konsulent.